Her skal der bruges en del hvidløgsfed, men da de bliver stegt/kogt, er der ikke den skarpe hvidløgssmag, som nogle måske ville være bange for
Til to personer skal der bruges:
To pæne svinekoteletter med skaft
20 pillede fed hvidløg
1 dl rødvin
1 dl oksefond.
Og så salt og peber
Start med at brune koteletterne. de skal bare have farve men ikke gennemsteges endnu.
Herefter taget koteletterne op, varmen dæmpes og hvidløgene brunes lidt. Pas endelig på, ikke at brune for kraftigt, for branket hvidløg smager ikke godt.
Pas på, at hvidløgene ikke bliver helt bløde, for så kan de godt helt miste smagen og blive lidt kedelige. Nu tages hvidløgene op, og der hældes rødvin og fond på panden. Når det er kogt en smule ind, lægger koteletterne tilbage på panden sammen med den kødsaft, som de har afgivet, mens de ventede.
Nu skal koteletterne simre ca 10 min., indtil de er færdige. De sidste par minutter lægges hvidløgene tilbage i skyen.
Koteletterne og den dejlige smagfulde skysauce kan evt. serveres med en form for kartoffelmos – f.eks. Pommes Duchesse