Grønne asparges i frakke

Selvfølgelig spiser vi også grønne asparges. De er noget mere “ærteagtige” i smagen end de hvide, og de er rigtig gode venner med det allestedsnærværende 3. krydderi – bacon

Ingredienser:

1 bundt grønne asparges

1 pakke baconskiver

De grønne asparges skal ikke skrælles, men man tager hver enkelt asparges og bøjer den, indtil den knækker af sig selv. Så er man sikker på at få hele den træede del knækket af.

Så ruller man hver asparges i et helt eller halvt stykke bacon – alt efter størrelsen. Hvis det er meget tynde asparges, kan man godt lægge dem to og to inden i baconen.

De lægges i et ildfast fad. De kan bages i ovnen, men her har jeg grillet dem sammen med nogle af de hvide.

De skal have ca 20 min ved indirekte varme og med låget på grillen lukket.

Så komme de til at se sådan ud og smager rigtig godt.

Skriv et svar