En rigtig dejlig afveksling til pasta med kødsovs. Disse kødboller koger færdige i sovsen, mens pastaen koger.
Ingredienser:
Til kødbollerne:
350 g hakket svinekød
1 æg
1 løg
1 -2 fed hvidløg – alt efter hvor godt man synes om hvidløg
2 spsk rasp
1 dl mælk
1 tsk tørret oregano
½ tsk salt
lidt friskkværnet peber
Til saucen:
2 spsk olie
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 kviste frisk eller 1 tsk tørret timian
1 dl tomatpure
1 ds flåede tomater
Til servering:
frisk groftrevet parmesan
Start med at røre farsen sammen af kød, æg, revet løg og hvidløg, mælk, rasp og krydderier
Til saucen hakkes løg og hvidløg fint og steges klare i olien. så tilsættes timian, som får lov til at stege lidt med
Herefter tilsættes tomatpure og flåede tomater.
Det hele simrer i mindst en halv times tid. Gerne mere. Jo mere tid – jo mere smag.
Imens steges kødbollerne, indtil de har fået farve.
Derefter lægges de over i tomatsovsen og koger færdige i ca. 10 min.
De serveres med kogt pasta og groftrevet parmesan.