Soft tacos med kødfyld og mexicanske ris

Her er først opskriften på tacoerne – det er faktisk tortillas, men de virker fint som bløde tacos, som – i modsætning til de afskyelige hårde skaller, man kan købe færdige – er til at spise, uden at man spreder maden ud over det hele. Fyldet er bare et forslag. Det kan man jo selv variere.

Ingredienser:

2 dl vand

ca. 2 dl majsmel

1 tsk salt

Det hele hældes i en skål og æltes sammen. Det kan godt være, der skal justeres på mel- og vandmængden for at få en dej, der hænger sammen.

Jeg bruge denne hvide majsmel, som jeg har fundet hos Meny.

Når dejen hænger sammen, rulles den i ikke for store runde kugler,

som trykkes flade. Her er det en fordel at have et tortillajern.

Det er nemlig svært at rulle dejen ud, da den jo kun indeholder mel og vand – og ikke rigtig noget til at binde den sammen i. Hvis man ikke har sådan et jern, kan man trykke dem flade mellem to flade ting, som man måtte have ved hånden.

Når tacos’ene  er trykket flade, skal man håndtere dem med forsigtighed, da dejen jo stadig er lidt spøjs. Men når man ved det, er det ikke så svært.

De steges nu ved god varme i en lille smule olie på en stegepande, indtil de er pæne og gyldne på begge sider.

Så kan man lægge sit fyld på og nyde dem. Her er det som sagt oksekødsfyld, mexicanske ris – og så en lille hjemmesyltet jalapeno på toppen.

 

 

Skriv et svar