Så lykkedes det at finde en grønsagsret, der faldt i vores smag. Om det skyldes, at der er både vin og parmesan i, skal jeg lade være usagt!
Ingredienser:
½ squash
100 g shitake svampe (champignons kan også bruges)
15 rosenkål
1 fed hvidløg
1 lille rødløg
1 lille rød peber
smør eller olie til stegning
1 dl hvidvin
lidt revet citronskal
salt, peber
drys af friskrevet parmesan
Hak hvidløget og skær rødløget i skiver. Skær de øvrige grønsager i passende stykker.
Steg først svampene på en pande i lidt smør eller olie og tag dem af. Derefter steges squash og rød peber. Også det tages af, og løg og hvidløg steges nu i nogle minutter. Husk, at hvidløget ikke må branke. Hæld herefter rosenkålen ned til løgene
Når kålene er næsten møre, kommes de øvrige grønsager i igen, og hvidvinen hældes på. Vinen skal koge væk, og så skal det smages til med revet citronskal og salt og peber.
Til allersidst inden servering dynges med rund hånd revet parmesan på.