Her har jeg bevæget mig ud på et helt uopdyrket og for mig uudforsket territorium. Jeg ville gerne glæde en vegetar her i den kødfulde juletid, så jeg googlede mig frem til denne postej. Den blev faktisk nogenlunde og gjorde lykke.
Ingredienser:
40 g kogte brune ris (havde ikke brune, så jeg brugte røde)
250 g hakkede champignons
1 stort hakket løg
1 fed hakket hvidløg
25 g hakkede nødder eller mandler
1 tsk timian
1 æg
1 1/4 dl mælk eller fløde
salt og peber
Lidt olie til stegning
Champignon, løg, hvidløg, nødder og timian svitses i olien.
Hefter blandes de kogte ris i.
Det hele blandes sammen med æg, fløde salt og peber og hældes i en form.
Bages ved 180 grader i en times tid.
Det var såmænd ikke så svært endda.
Jeg fandt opskriften hos roedmose.dk