Rullesild

Jeg havde lidt ferske sild til overs efter at have lavet stegte sild i eddike, så jeg fandt en gammel kogebog frem og lavede disse meget spektakulære rullesild.

Ingredienser:

5 ferske udbenede sild

1 bundt dild

Kogelage:

2 dl vand

1 dl eddike

1½ tsk salt

1 laurbærblad

1 kvist timian

1 skive peberrod

10 hele peberkorn

4 hele allehånde

2 hele nelliker

Skær sildene ud i fileter, så der bliver 10 stk. Hver filet rulles omkring en dildkvist og stilles på højkant i et ikke for stort ildfast fad. Jeg stak en tandstikker i, ellers havde jeg ikke kunnet få dem til at stå stille.

Når alle sildene er rullet, koges lagen i ca 10 min, afkøles en smule og hældes så over sildene. Fadet dækkes med sølvpapir og sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter, indtil sildene er møre. Lad sildene stå i fadet og afkøle. Serveres kolde.

Opskriften er fra Bogen om sild – Lotte Haveman

Skriv et svar