Brogede kartoffelroser

Dette er faktisk bare en spin-off af kartoffelroser, som jeg lavede for ikke så længe siden. Jeg har erstattet halvdelen af kartoflerne med sweet-potatoes. Jeg er ikke så vild med sweet-potatoes i sig selv, for jeg synes, de er for søde, men blandet med almindelige kartofler, giver de faktisk mening.

Ingredienser:

Baconskiver

Bagekartofler

Sweet-potatoes

salt, peber, oregano

Olie

Jeg fangede sådan en krabat i Brugsen.

Så tænkte jeg, at man måske kunne blande den med almindelige hvide kartofler, så det ikke blev så forfærdelig sødt. Den var så stor, at jeg til disse 6 roser kun brugte en halv.

Jeg trak mit gode gamle mandolinjern ud af skabet.

Og så skar jeg ellers de to slags kartofler i tynde skiver. PS. Jeg ved godt, at sweet-potato ikke er en kartoffel, men det kalder vi den for nemheds skyld.

Og så fik de ellers samme behandling som de almindelige kartoffelroser.

Dvs. de blev vendt med olie og krydderier og så lagt taglagt på to stykker bacon. jeg lagde dem skiftevis.

Så blev de rullet sammen og sat i en muffinform,

og bagt i ovnen ved 200 grader i 50 min. Halvdelen af tiden dækkede jeg dem med stanniol.

 

Skriv et svar