Pastrami

Nu skal vi til noget, der er helt langt ude, men smager godt. Et stakkels stykke kød, der er både saltet, røget og så kogt til sidst. Det tager også en uges tid, men det gør ikke noget, når man har det sjovt. Og det meste af tiden passer der det jo sig selv.

Ingredienser:

1 kg oksetyndbryst

Lage:

2 l vand

200 g salt

100 g brun farin

½ hvidløg (ikke fed)

2 laurbærblade

3 nelliker

1½ spsk sort peber

3 allehånde

½ dl æbleeddike

½ tsk tørrede chiliflager

Sådan et stykke tyndbryst er jo, som navnet siger – tyndt, så jeg har tænkt mig at rulle det sammen.

Men først til lagen:

Salt og¨sukker opløses i vandet, som lige skal koge  op. Så tilsættes alle krydderierne.

Og når lagen er kølet helt ned, lægges kødet i, og her ligger det så på køl i 3 dage.

Så tog jeg kødet op af lagen og rullede det sammen og snørede det stramt, hvorefter jeg ledte efter et sted at hænge det til tørre. Jeg fandt stedet i døren på mit køleskab.

Her hang det så i 3 dage og tørrede fint.

Så blev det røget i 5 timer ved 60 grader,

hvorefter det blev vakuumpakket og fik en tur i sous vide’n i 5 timer ved 67 grader.

Så kunne jeg omsider skære de første skiver.

 

Skriv et svar