Aubergineruller med ostefyld

Så lykkedes det! Endelig en grønsagsret som også en inkarneret kødspiser kunne godkende. Om det skyldes det forholdsvis store indhold af ost – det ved jeg ikke!

Ingredienser:

2 auberginer

1 bæger ricotta- ost

100 g revet mozzarella

55 g groftrevet parmesan

en håndfuld basilikumblade

1 æg

salt, peber

2,5 dl marinara (eller anden tomatsauce)

Ekstra parmesan til drys

Start med at skære auberginerne i skiver på langs

Drys dem med salt og lad dem ligge ca 10 min.

Dup dem tørre og læg dem på en bageplade og bag dem ved 180 grader i ca. 20 min. De skal være så bløde, at de kan rulles, ude at de knækker.

Imens røres fyldet sammen af de tre slags ost, basilikum, æg, salt og peber.

Fyldet fordeles på de bagte aubergineskiver,

som herefter rulles sammen og lægges i et ildfast fad, hvor halvdelen af marinara-saucen er hældt ud i bunden.

Resten af marinara-saucen hældes over, og der drysses med parmesan.

Fadet sættes i ovnen ved 200 grader, indtil osten er gylden. Det tager 15-20 min. alt efter ovnen.

 

Skriv et svar