Laksetatar

En rigtig dejlig forret, som også er nydelig at se på. Laksen er rå, men bliver “tilberedt” af marinaden. Husk, at fisken skal fryses først i mindst 3 døgn for at undgå risiko for parasitter.

Ingredienser:

200 g fersk rå laks (der har været frosset først)

1 spsk kapers

1 skalotteløg

Marinade:

Saft af 1 citron

2 – 3 spsk olivenolie

Salt og peber

Til servering:

Crème fraiche (evt. rørt med en smule revet peberrod)

Purløg

Avocado

Laksen tøs op og skæres i små tern. Kapers og løg hakkes fint og blandes med laksen. Tartaren formes til en rund form, som lægges på en tallerken. Marinaden piskes sammen og hældes over. Man kan også blande tartaren og marinaden, og så forme den runde form efter marineringen.

Laksetartaren skal have lov at marinere i 10 – 15 minutter, hvorefter den pyntes med crème fraiche, purløg og avocadoskiver.

Hertil kan man også med fordel spise et stykke godt brød, f.eks. dette.

 

Skriv et svar