Moussaka

Denne moussaka skulle efter sigende være autentisk. Det er i hvert fald en græsk opskrift. En ting er  bestemt sikker – den er ikke kalorielet. Men den smager dejligt.

Ingredienser:

2 auberginer

2 bagekartofler

1 stort løg

Olie til stegning

En lille smule kanel, nelliker og spidskommen (ca. 1 tsk i alt)

2 fed hvidløg – eller mere, hvis man synes

1 tsk tørret oregano

500 g hakket okse- eller lammekød (jeg brugte ko)

1 flaske tomatpure (jeg brugte min Marinara sauce)

salt og peber

Bechamelsauce:

50 g smør

50 g mel

ca ½ l mælk

salt, peber og muskatnød

2 æg

revet ost til at drysse over

Auberginer og kartofler skal fortilberedes. Det kan man gøre ved at skære dem i skiver og bage dem i ovnen i ½ times tid ved 180 grader.

Eller man kan gøre, som opskriften foreskriver – stege skiverne i olie, indtil de er møre. Lad dem dryppe af på noget køkkenrulle.

Så hakker man løg og hvidløg og steger det i olie, indtil det er blødt. Så tilsætter man krydderier og kød og steger videre.

Til sidst kommer man tomatpure i og lader det hele koge lidt ind. Smag til med salt og peber.

Bechamelsaucen laves ved at smelte smørret, tilsætte melet og røre det ud. Mælken hældes i lidt efter lidt og saucen koges, indtil den har en passende konsistens. Smag til med salt, peber og muskatnød. Lad saucen køle lidt af, inden de to æg røres i.

Så begynder man opbygningen af moussakaen.

I et ildfast fad lægger man først et halvdelen af aubergineskiverne.

Så lægger man 1/3 af kødsaucen i, og ovenpå lægger man kartoffelskiver.

Så skal der endnu 1/3 af kødet på, og ovenpå lægger man de sidste aubergineskiver.

Det sidste kød lægges ovenpå, bechamelsaucen fordeles ovenpå, og man drysser ost på.

Fadet skal sættes i ovnen ved 180 grader i ca 45 min. Så er moussakaen blevet fin og gylden.

Det mest utrolige er, at den slet ikke virker tung, så man kan faktisk spise mere, end man regner med. Og det er jo bade godt og skidt.

Skriv et svar