Forleden var jeg i legehumør. Egentlig skulle vi have lasagne, men jeg følte for at gøre det lidt anderledes. Den ret her er oplagt at lave, hvis man kan lide at hygge sig med at stå og pulse med sin madlavning.
Ingredienser:
200 – 250 g rigatoni-pasta (se nedenfor, hvorfor det skal være den slags)
1 lille løg
lidt olie til stegning
200 g frisk spinat
2 spsk flødeost eller hytteost
1 æg
salt
400 g hakket oksekød
1 flaske marinara-sauce
Revet ost til at drysse øverst
Jeg havde købt sådan nogle store rigatoni-pasta. Jeg syntes, de var som skabt til at stille på højkant.
Kog pastaen i saltet vand i det antal minutter, der star angivet på pakken. Hæld vandet fra , giv pastaen en smule olie, så de ikke hænger sammen, mens de køler lidt af.
Når der er afkølet så meget, at man kan røre ved dem, stiller man dem på højkant i en smurt springform. Den form, jeg brugte var 18 cm. i diameter. Sørg for, at formen er fyldt godt ud, men der skal stadig være hul ned i pasta-rørene.
Hak løget fint og svits det i lidt olie, indtil det er gennemsigtigt. Hæld så den skyllede, afdryppede spinat i og lad det dampe, indtil spinaten er faldet sammen. Smatg til med lidt salt
Rør fløde- eller hytteost sammen med ægget og bland det hele med spinat-løgblandingen.
Hæld denne blanding ud over pastaen. Sørg for, at der kommer noget ned i alle hullerne. Brug evt. fingrene til at stoppe ned med.
Svits det hakkede oksekød og tilsæt flasken med Marinara-sauce. Nogen ville måske sige, at man kunne bruge færdigkøbt pastasauce, men den slags har jeg ikke. Når kødsaucen har kogt i en halv times tid, hældes den også i springformen.
Det var lige på et hængende hår, at det kunne være der. Hvis jeg laver det igen, tror jeg at jeg bruger en springform, der er et nummer større.
Drys revet ost over
og bag formen ved 180 grader i ca. 20 minutter, eller indtil osten ovenpå er gylden
Lad formen stå og trække i et kvarters tid, før ringen fjernes. Det er spændende, om det hele løber ud, eller den bliver stående.
Den blev sørme stående. Jeg vil sige, at man virkelig skal kunne lide at lege med sin madlavning, for smagen var ikke så meget anderledes end en almindelig lasagne, men så havde man jo hygget sig med at “lege med maden”
