Jeg havde købt et par kalkunlår, og hermed havde jeg givet mig selv en udfordring, for jeg skulle finde på noget at gøre ved dem, så de ikke kom til at smage som et kladdehæfte, som kalkun tit gør. Nu har jeg lavet så mange andre pulled-ting, så nu blev det så kalkunens tur.
Ingredienser:
2 kalkunlår
Marinade:
2 dl barbecuesovs
2 dl rødvin
1 løg
1 udblødt tørret pasilla-chili (se nedenfor)
en krydderbuket fra haven – jeg tror, der var salvie, rosmarin og timian
Desuden:
4 tynde skiver bacon
Jeg startede med at lægge Pasila-chilien i lunkent vand i ca. 20 min. Det er en pænt stor chilli, men den er ikke stærk – den giver bare en dybere smag til marinaden. Her kan man se størrelsen i forhold til min kuglepen.
Når chilien er blevet blød, skæres stilken af og kernerne tages ud. Resten af chilien skæres i stykker og blandes med barbecuesovs, rødvin, løg, skåret lidt i stykker, og krydderbuketten.
Kalkunlårene befries for skind, så marinaden bedre kan trække ind.
Og så lægges de ellers ned i marinaden og stilles i køleskabet til næste dag.
Da kalkunkød er meget magert, bandt jeg lige et par skiver bacon rundt om hvert lår, inden jeg lagde dem sammen med marinaden i slowcookeren og tændte på den laveste temperature og lod den stå i 8 timer.
Så så kalkunlårene sådan ud,
og det var nemt at pille kødet af benene.
Vi fik det sammen med kartoffel-rösti og coleslaw