Indrømmet – det er vist ikke helt rigtigt at kalde det Ciabatta, for jeg bruger ikke en fordej, som man ellers skal, men jeg synes mit resultat blev helt godt alligevel. Alle de brød og boller, som jeg bager med en lille mængde gær, lang tids hævning og meget blød dej bliver dejligt luftige og sprøde. Så hvorfor ikke afprøve systemet på andre brød.
Jeg tog udgangspunkt i opskriften på Verdens bedste brød, gangede opskriften med 2 og gav den lidt mere vand, så den blev endnu blødere. Og så fik den en smule mere gær og lidt sukker, for jeg havde ikke tænkt mig at lade dejen hæve et halvt døgn.
Ingredienser:
10 g gær
7 dl vand (lunkent)
1 tsk sukker
800 g mel
2 tsk salt
Rør gøren ud i vandet og hæld sukker i. Hæld så mel og salt i og rør det hele sammen. Det skal ikke æltes, men det kan man heller ikke med så klistret en dej.
Så dækkes skålen til. Jeg er glad for, at jeg satte et stykke plastikfilm over, for ellers ville mit viskestykke have været smurt ind i dej. Jeg stillede skålen på køkkenbordet og kiggede til den en gang imellem, for at se, hvordan den hævede.
Efter 4 ½ time var dejen nået til kanten af skålen.
Så hældte jeg den ud på et bord, hvor jeg havde drysset en pæn portion mel.
Det er ikke meningen, melet skal æltes ind i dejen – det er kun, for at dejen ikke skal hænge fast i bordet. Dejen skal bare foldes et par gange sammen og deles i tre lige store dele, som efter bedste evne trækkes lidt ud til en aflang facon og lægges på bagepapir på en bageplade. Det er umuligt at forme brød af den meget bløde dej, men det er jo en del af hemmeligheden, at dejen skal være blød.
Ovnen varmes op til 250 grader, og brødene sættes ind.
Bages i 15 – 20 min, indtil de er blevet gyldne. Det gør ikke noget, at de har nogle mørke pletter. Det ser bare mere rustikt ud.
Brødene køles af på en rist, før man skærer i dem. Det ligner da ciabatta – synes jeg.
