Jeg er altid gået uden om at lave min egen surdej. Jeg troede, at det var noget mystisk, som helst skulle blandes ved fuldmåne mens man udtalte svære trylleformularer. Men- men – jeg har fundet ud af, at det bare er at blande mel og vand, og så vente nogle dage, så går det helt af sig selv.
Ingredienser:
Surdej:
2 dl vand
200 g hvedemel
Bland mel og vand og stil det på køkkenbordet i et par dage. Man kan godt røre i det en gang imellem. Der skal ikke tæt låg på, for luftens bakterier skal kunne komme til det, men jeg satte et låg på klem, så der ikke kom støv i. Allerede dagen efter var det begyndt at boble så småt.
Efter 4 dage boblede det endnu mere.
Og efter 6 dage duftede det syrligt og var fyldt med bobler, og så mente jeg, den var klar. Jeg brugte den i hvert fald til et brød.
Hvis jeg nu ikke ville bruge den med det samme, kunne jeg have fodret den med lidt mel og vand, og så kunne den godt vente et par dage. Hvis der går længere, skal den i køleskabet. Når man så skal bruge den, skal den lige vækkes ved, at man tager den ud af køleskabet et par timer før man skal bruge den og fodrer den med lidt mel og vand.
Surdejs-hvedebrød:
250 g surdej
500 g hvedemel
3 dl vand
2 tsk salt
Først røres surdejen ud i vandet. Så tilsættes mel og salt og det hele blandes godt. Ælt dejen i ca. 10 min.
Dæk dejen til og lad den hæve i 3 timer. Fold den forsigtigt og læg den på en plade med bagepapir, eller som jeg gjorde – i en hævekurv.
Så skal den hæve i endnu 2½ time, før den vendes ud på pladen med bagepapir. Jeg havde ikke fået drysset mel nok i min hævekurv, så dejen hang lidt fast, men ud kom den da.
Snit brødet i overfladen og sæt det i en ovn, der er 210 grader varm ovn og bag det i 40 – 45 minutter, alt efter, hvor mørkt man synes, det skal være.
Tag brødet ud, og lad det køle af på en rist.
