Rotolo

Dette er en pastaret, som er lavet efter samme princip, som når man laver kanelsnegle, men her hører ligheden også op. Den er fyldt med spinat, skinke og ost – og mere ost. Og med aspargessauce på.

Ingredienser:

1 portion pastadej

100 g naturel flødeost

1 lille pose spinatblade

250 g skinke i skiver

1 kugle mozzarella

1 håndfuld revet cheddar

Til saucen:

4 hvide asparges

1 spsk mel

20 g smør

1 dl mælk

2 – 3 dl aspargesvand

salt

Og så lidt ekstra ost til at drysse ovenpå!

Start med at skrælle og koge de hvide asparges. De skal have ca. 10 minutter. Tag dem op og gem vandet. Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Hæld mælken i lidt efter lidt, og hæld til sidst aspargesvand i, indtil saucen har den ønskede tykkelse. Smag til med salt og kom de ituskårne asparges i.

Rul pastaen ud til lange plader. Læg to plader ved siden af hinanden, så stykket bliver bredere. Smør overfladen med flødeost.

Læg spinatblade på, så det hele bliver dækket.

Læg herefter skinkeskiverne på og så mozzarella. Drys også med lidt revet cheddar.

Rul dejen sammen om fyldet, så det bliver til en lang pølse. Min kunne ikke være på et enkelt billede.

 

 

 

 

 

 

 

Læg en lille smule aspargessauce i bundet af et ovnfast fad og skær skiver af pasta-rullen og stil dem på højkant i fadet.

Hæld resten af aspargessaucen over og drys med lidt revet chedder til sidst.

Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.

 

Skriv et svar