Toscakage

Nu er det vist på tide med en kage her på siden. Det blev til en Toscakage med masser af klistrede mandler på toppen. Den forsvandt hurtigt.

Ingredienser:

Selve kagen:

200 g smør

4 æg

250 g sukker

250 g hvedemel

1 tsk vanillesukker

2 tsk bagepulver

Til at komme ovenpå:

150 g smør

85 g sukker

1 dl lys sirup

3 spsk hvedemel

3 spsk mælk

200 g hakkede mandler

Smelt smørret. Lade det køle en lille smule af. Sukker og æg skal piskes, indtil det er luftigt. Vend mel, vanillesukker og bagepulver i æg og sukker og rør til sidst det smeltede smør i. Hæld dejen i en smurt form på ca 30 x 35 cm og bag den ved 175 grader i ca. 20 min.

Imens laves toppingen. Smelt smørret og rør alle de andre ingredienser i. Sørg for at røre den klistrede masse godt sammen.

Tag kagen ud af ovnen, når den har fået de 20 min. og fordel fyldet ovenpå.

Sæt den tilbage i ovnen i 20 min. mere, før den tages ud og afkøles, inden den spises.

 

Skriv et svar