Eller lapin au vin. En udgave af den franske coq au vin – bare med kanin – hvorfor ikke.
Ingredienser:
2 kaninlår
3 – 4 små skalotteløg
7 – 8 brune champignons
2 håndskårne skiver bacon
1 stængel bladselleri
Salt og peber
olie til bruning
2 dl rødvin
2 dl hønsebouillon
Evt. jævning
Her har jeg brugt forlårene fra en stor kanin fra Langeliniegården. Sådan to rækker fint til to personer.
Start med at drysse lårene med salt og peber og brune dem i olie i en gryde.
Tag lårene op og skær bacon i tern og snit grønsagerne. Brun det hele i gryden.
Hæld rødvin ved, kog et par minutter for at fjerne alkoholen og hæld bouillon i. Læg lårene tilbage i gryden.
Læg låg på gryden og sæt den i ovnen ved 110 grader i 3 timer. Det er ventetiden værd. Kødet falder af benene og saucen smager skønt.
Jævn evt, saucen og server f.eks. med kartoffelmos og måske lidt grønne bønner. (Ja, jeg camouflerede dem med bacon)