Det er sjovt at lege med tilberedning af kartofler. Det bliver som regel aldrig helt dårligt. Dette blev i hvert fald rigtig godt.
Ingredienser:
4 bagekartofler
1 løg
2 æg
2 spsk hvedemel
1/4 tsk bagepulver
salt og peber efter smag
Olie til stegning
Skræl og riv kartoflerne og løget. Jeg brugte en mellemstørrelse i rivejern, så kartoflerne blev finere, end de plejer at være til rösti. Pisk æggene sammen og bland mel, salt, peber og bagepulver i. Pisk klumperne ud. Hæld så de revne kartofler og løg i og rør det hele sammen.
Varm olien godt op i en pande. Læg en spiseskefuld kartoffeldej på panden og tryk den flad. Der var plads til, at jeg kunne bage to ad gangen, men det afhænger jo af pandens størrelse.
Steg pandekagerne ved ret god varme, indtil de er gyldne og sprøde på begge sider. Det tager ca. 10 minutter i alt.