Jeg havde købt nogle blåbær. De smagte ikke af så meget, som jeg blev enig med mig selv om at bage nogle muffins med dem. Måske det kunne trække smagen ud. Det kunne det. Og de blev ikke dårligere af, at der også kom hvid chokolade i.
Ingredienser:
300 g sukker
4 æg
100 g smør
350 g mel
4 tsk bagepulver
4 tsk vaniillesukker
2 dl mælk
100 g hvid chokolade
200 g blåbær
Smelt smørrret og lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker. Bland mel, bagepulver og vanillesukker og rør det i æggemassen skiftevis med smeltet smør og mælk.
Når dejen er jævn, blandes den hakkede hvide chokolade og blåbærrene i.
Dejen hældes i muffinforme. Jeg satte to papirforme inden i hinanden, så de holdt bedre. Muffins’ene bages ved 180 grader i 15 – 20 minutter.