Grønne asparges i slowcooker

Jeg ved godt, at asparges ikke er noget, der tager så lang tid at koge, men man kan jo lave dem i slowcookeren – fordi man kan! Og de bliver rigtig gode og ikke spor smattede.

Ingredienser:

Et bundt grønne asparges

½ dl tør hvidvin

1½ dl vand

en smuldret terning grønsagsbouillon

10 g smør

2 fed hvidløg

salt

Skyl aspargesene og knæk den træede ende af. Læg dem i slowcookeren og hæld resten af ingredienserne over.

Tænd slowcookeren på laveste trin og lad den stå i 4 timer. Ikke spor besværligt.

 

Skriv et svar