Syltede kejserhatte

Nu havde jeg jo købt disse fantastisk flotte kejserhatte, så nu måtte jeg jo finde på noget at gøre ved resten af dem. Jeg bestemte mig for at sylte dem. Så kan de holde sig længere, og så fik jeg også prøvet det.

Ingredienser:

200 g kejserhatte – det passede med de 3, jeg havde tilbage

5 spsk honning eller sirup

saften af ½ appelsin

3 stilke frisk timian

10 hele peberkorn

5 dl æbleeddike

 

Hæld eddike, honning/sirup, peberkorn, timian og appelsinsaft i en gryde og bring det i kog.

Skær svampene i skiver på langs.

Kom svampene i gryden og lad dem simre et par minutter under låg.

Hæld svampene på glas, hæld lagen over og sæt låg på, mens det er varmt.

Svampene kan bruges som tilbehør på samme måde som f.eks asier og rødbeder.

 

Skriv et svar