Caprese-salat

Det er såre simpelt, men ikke mindre lækkert af den grund. På denne årstid smager tomater normalt forbavsende meget af ingenting, men jeg fandt nogle Raf-tomater i Brugsen, og jeg havde hørt, at de rent faktisk godt kunne have en god smag om vinteren. De er ret grønne, men det er kun udenpå. Indeni er de modne.

Ingredienser:

2 tomater af en pæn størrelse

1 kugle mozzarella

frisk basilikum

flagesalt

1 spsk olivenolie

1 spsk balsamico – eller balsamico-glace

Der er ikke så meget tilberedning, men det gør ikke noget, at salaten bliver lavet, så den kan stå og trække lidt, synes jeg. Og husk, at tomater ikke skal opbevares i køleskabet. Det går ud over smagen. I det hele taget skal salaten ikke være køleskabskold.

Skær tomaterne i ikke for tykke skiver og anret dem på et fad eller en tallerken. Riv mozzarellaen ud over, dryp med olie og balsamico, drys med salt og pynt til sidst med frisk basilikum.

Og raf-tomaterne var fulde af smag – selv i februar.

Skriv et svar