Bagte rosenkål og pærer

Ja, jeg ved det godt – det lyder som en lidt sjov sammensætning, men rent faktisk blev resultatet ganske fortrinligt. Man skal jo ikke være bange for at udfordre smagsløgene. Og rosenkålenes bitterhed bliver faktisk neutraliseret af pærens sødme.

Ingredienser:

350 g rosenkål

1 mellemstor Konference-pære

1 lille rødløg

salt

1 spsk olivenolie

saft af ½ citron

1 tsk honning

Rens og halver rosenkålene. Skær pæren  og løget ud i både. Læg det hele i et ovnfast fad, drys med salt og hæld olien over. Bland det hele lidt sammen for at fordele olien.

Sæt fadet i en 180 grader varm ovn i ca en halv time. Vend det evt. lidt rundt, når halvdelen af tiden er gået.

Bland citronsaft og honning og dryp det ud over retten.

 

Skriv et svar