Det her er en meget nem og hurtig ret – hvis man ser bort fra marineringstiden – og er en anderledes måde at anvende en svinemørbrad. Det smager rigtig godt.
Ingredienser:
1 svinemørbrad
Olie til stegning
Marinade:
2 spsk sriracha (den røde flaske med grønt låg)
2 spsk kinesisk soya
½ tsk peber
½ tsk salt
5 – 6 hakkede forårsløg (gem lidt af det grønne til pynt)
Sauce:
3 spsk sriracha
2 spsk kinesisk soya
1 spsk hoisin sauce
1 spsk sukker
2 tsk hakket hvidløg
½ tsk sesamolie
½ tsk hakket ingefær
Bland ingredienserne til marinaden. Afpuds mørbraden og skær den i mundrette bidder.
Læg kødet i marinaden i 2 – 6 timer.
Bland ingredienserne til saucen og rør det godt sammen.
Varm olien op på en pande – eller i en wok, og steg kødet i flere portioner. Læg det i en skål, indtil det hele er brunet.
Når det hele er brunet, kommes det tilbage på panden sammen med saucen og der røres godt, så saucen fordeles på alt kødet. Lad det simre et par minutter, indtil saucen tykner lidt. Drys med grønne forårsløg.
Og server med ris.