Lammefilet i timian-dijonsauce

Noget af det skønne ved at få et helt lam i fryseren er, at man kan gå og tænke på, hvad man skal bruge de forskellige udskæringer til. Så plasker jeg også lidt rundt på internettet og finder nogle sjove anvendelsesmuligheder. Og sennep og timian passer helt fint til lam.

Ingredienser:

1 lammefilet i skiver

Olie til stegning

Marinade:

3 spsk olie

2 spsk citronsaft

bladene fra en stor kvist frisk timian

1/4 tsk friskkværnet peber

1/4 tsk groft salt

3 hakkede fed hvidløg

Sauce:

2½ dl hvidvin

½ dl dijonsennep

1 hakket fed hvidløg

4 kviste frisk timian

Bland tingene til marinaden sammen og bland det godt med kødet. Lad det trække i en times tid.

Brun kødet i olien og tag det op på en tallerken.

Kog panden af med hvidvin og rør sennep, timian  og hakket hvidløg i. Lad det koge lidt ind i et par minutter og læg så kødet tilbage og varm det igennem.

Retten kan fint serveres med ekstra sprøde kartoffelbåde.

 

Skriv et svar