Gåse-andepate

Sidste kapitel om min gås og and. Når man nu har fjernet både lår og bryst på sådan et fjerkræ, så sidder der jo stadig noget kød tilbage. Og hvis man skærer det af skroget og bruger det sammen med indmaden, som også var i dyrene, så har man nok til en pate.

Ingredienser:

1 kg gås og and (småkød, hjerter, lever og kråser)

1 portobellosvamp

1 spsk olie

10 stængler ramsløg

1 fed hvidløg

2 æg

½ tsk stødt muskat

1 tsk stødt koriander

½ dl mælk eller fløde

1 tsk salt

½ tsk peber

Portobellosvampen skæres i stykker, svitses i lidt olie og køler af.

Kødet hakkes på en kødhakker. Svampe, hvidløg og ramsløg hakkes med, og alle ingredienser blandes. Farsen hældes i forme,

som bages i vandbad ved 180 grader i en time.

 

Køles af inden servering.

 

Skriv et svar