Surimifrikadeller

Vi er tilbage med surimi, som jeg stadig har i rå mængder i fryseren. Det er jo i virkeligheden fisk, som skal illudere krabbekød, så hvorfor ikke behandle det som fisk? Jeg puttede dog lidt torsk i for en sikkerheds skyld. Resultatet blev meget vellykket.

Ingredienser:

200 g benfri torskeryg

450 g surimi

2 skiver toastbrød uden skorpe

2 dl mælk

1 revet løg

1 æg

1 tsk tørret dild

salt, peber efter smag

evt. en spsk mel, hvis farsen er meget blød.

Olie til stegning

Læg brødet i blød i mælken. Kom al fisken i en food-processor

og hak det til ukendelighed. Knug mælken ud af brødet. Kom det i food-processoren sammen med de andre ingredienser og rør farsen godt sammen. Smag på farsen, om krydringen er ok.

Steg frikadellerne i olie, indtil de er gyldne og gennemstegte. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis farsen er for blød. Ellers er det umuligt at vende frikadellerne, uden de går i stykker.

 

 

 

 

Skriv et svar