Brunch-æg

Sommetider spørger jeg om, hvad jeg skal lave til f.eks. brunch, og når jeg så får svaret: “noget, vi ikke plejer at få!”, så går jeg ud og åbner køleskabet og ser, hvad jeg har at gøre med. I dag havde jeg æg, bacon, chorizo og cheddarost. What’s not to like?

Jeg havde også nogle champignons og tomater, så en lille smule grønsager kom der også i.

Ingredienser til 2 portioner.

4 æg

4 sk. bacon

1 lille chorizopølse

1 tomat i skiver

1 champignon i skiver

en håndfuld revet cheddar

To ildfaste skåle fores med baconskiverne, og der lægges nogle tomatskiver i bunden.

Æggene piskes sammen og hældes over. Min chorizo var rå, så jeg skar den i skiver og stegte dem først på en pande. Herefter hældte jeg ægget i skålene og lagde chorizo og champignons ovenpå.

Den revne cheddar blev drysset over,

og skålene blev sat i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min., indtil ægget er stivnet.

Serveres f.eks. med en skive ristet brød.

Skriv et svar