Mexicanske ris

Jeg plejer altid at koge risene først og så blande dem med det, der skal give smag, men denne gang har jeg kogt risene med krydderierne. Det gav en kraftigere smag, så det bliver ikke sidste gang, jeg gør sådan.

Ingredienser:

1 løg
2 pæne tomater -hakket
2 dl hønsebouillon
1 dl ris
1 chili
1 fed hvidløg
1 tsk koriander
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk peber
1 tsk salt
Olie

Varm olien let op i en gryde og steg krydderierne kort heri. Det skal endelig ikke brune. Tilsæt hakket løg, hvidløg og chili. Man bestemmer selv, om frøene skal ud af chilien.

 

 

Når løgene er bløde tilsættes tomaterne og steger lidt med.

Ris og bouillon tilsættes, og varmen dæmpes.

Læg låg på og lad det simre svagt, indtil risene er møre. Ca. 20 min. Smag evt. til med salt og peber.

 

 

Skriv et svar