Rullet svinefilet med flødeost

Jeg havde stadig et af mine stykker afpudset svinekam, så jeg tænkte, at det skulle rulles omkring noget flødeost og svampe. Og som sagt, så gjort.

Ingredienser:

750 g svinefilet

ca. 50 g flødeost – jeg havde ikke mere

peber

salt

4 små hakkede champignons eller andre svampe

2 spsk revet parmesan

6 skiver bacon

Sådan et stykke svinefilet er en noget tæt og mager klump kød.

Jeg tog den og en skarp kniv, og så skar jeg i en spiral, så jeg fik et langt og noget tyndere stykke kød.

Så dryssede jeg med salt og peber, og smurte med flødeosten – det var igen den med chili.

De hakkede svampe og den revne parmesan blev fordelt på kødet, og det blev rullet sammen igen,

hvorefter jeg rullede baconskiver omkring for at holde kødet lukket,

lagde rullen i et ildfast fad med lidt vand i bunden og satte fadet i ovnen ved 180 – 200 grader i en times tid – eller til et stegetermometer viser 70 grader i kødet.

Så fik jeg sådan en fin fætter ud, og den blev skåret i skiver

og serveret med krydderurtekartofler og stegte rosenkål og shitake svampe

Skriv et svar