Broccolisalat

Jeg køber sommetider broccoli. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for det er som regel meget svært for os at få det brugt. Men hvis jeg laver denne salat, kan det lykkes at få noget af det spist. Måske er det bacon, der gør det?

Ingredienser:

Broccoli

Bacontern

Pinjekerner

Mayonnaise

Dijon sennep

Creme fraiche 9%

Mængdeangivelser er svære her – det er lidt på slump og efter smag alt sammen

Pinjekernerne ristes, enten på en tør pande, eller de kan bages i ovnen, hvis man nu alligevel har den tændt – men hold øje med dem, for det går stærkt.

Så ristes baconternene sprøde og drypper af på lidt køkkenrulle

Broccoli deles i små buketter – nogen spiser dem rå, men vi vil gerne have dem blancheret, dvs. lige kogt i et par minutter, så de ikke er helt rå.

Når alt er kølet af, blandes det med en dressing, rørt af lige dele mayonnaise og creme fraiche, smagt til med sennep – så meget, som man synes er godt.

Og hvis man har gemt lidt bacon og pinjekerner til at drysse på toppen, er der ikke et øje tørt.

Skriv et svar