Jeg har en kollega, som bager et rigtig dejligt rugbrød, som hun af og til tager med til os andre. Hun har været så sød at give mig opskriften – og ikke mindst en klump af sin surdej, så jeg selv kunne bage det. Jeg puttede græskarkerner i, men det skal jeg nok lade være med en anden gang. Se nederst hvorfor.
Ingredienser:
Dag 1:
1½ l vand
5 tsk salt
1 portion surdej (ca. 2 dl)
750 g hvedemel
750 g rugmel
Dag 2:
400 g knækkede rugkerner
150 g græskarkerner
250 g solsikkekerner
200 g hørfrø
2 dl vand
1 mørk øl
Vand, surdej, salt, hvedemel og rugmel røres sammen i en stor skål. Det skal virkelig være en stor skål, for det fylder meget. Det bliver til en grå grød, som skal stå tildækket til næste dag.
Næste dag skal der så røres kerner i. Det så lidt uoverskueligt ud, for dejen nåede næsten op til kanten af skålen, men det gik.
Jeg blandede vandet i kernerne sammen med øllet og lod det stå i 10 minutter for at blødgøre kernerne lidt.
Og så startede jeg ellers røremaskinen og lod den gøre arbejdet, mens jeg lidt efter lidt hældte kernerne i.
Da det hele var godt blandet, tog jeg ca. 2 dl af dejen fra til at bruge næste gang, og så hældte jeg resten af dejen i to store rugbrødsforme, som jeg havde penslet med olie. Jeg satte film over og lod dem hæve i to timer. De 2 dl, jeg tog fra, satte jeg i køleskabet.
Efter at mine brød havde hævet i to timer satte jeg dem i en 100 grader varm ovn i 1 time, hvorefter de fik en time mere ved 200 grader.
Jeg tog dem ud af formen og lod dem køle af og pakkede dem ind i et viskestykke. Næste dag var der friskbagt rugbrød til frokost.
Årsagen til, at jeg holder igen med græskarkernerne næste gang, er, at min mand syntes, der var lige lovlig mange kerner, og han var bange for, at han skulle få næb af at spise alle de fuglefrø.
Hvis man nu ikke er lige så heldig som jeg, som fik surdejen foræret, kan man prøve at google. Der findes mange opskrifter, og det tager vist kun en uges tid at få en brugbar surdej ud af det.