Rosenkål med bacon og peberrod

Peberroden, jeg købte, er stadig ikke brugt. Der er faktisk stadig 3/4 tilbage af den. Men jeg skal nok få bugt med den. Foreløbig går jeg og vrider min hjerne med at få den inkorporeret i næsten alting. Og det her grønsagsfad var da ganske udmærket – der var selvfølgelig også bacon i.

Ingredienser:

300 g rosenkål

1 porre

150 g bacon, skåret i tern

1 lille løg

1 spsk revet peberrod

2 spsk parmesan

1 dl mælk eller fløde

2 spsk rasp

2 spsk smeltet smør

Rens rosenkålen og porren og kog det i 8 – 10 min. Hæld det i et smurt ildfast fad. Steg bacontern og løg i tynde skiver, indtil baconen er ved at tage farve. Hæld det over kål og porrer.

Bland fløde/mælk med parmesan og peberrod, og hæld det ud over indholdet i fadet.

Til sidst smeltes smørret og raspen røres ud i det, og det fordeles over retten, som  sættes i ovnen ´ved 180 grader og bager, indtil raspen er blevet gylden og sprød.

Skriv et svar