Soyamarinerede kyllingelår

Noget af det kød, der er hurtigst at marinere, er kylling. Disse lår marinerede kun i ½ time, og det gav en fin smag til kødet.

Ingredienser:

2 hele kyllingelår

Marinade:

1 dl kinesisk soya

2 fed revet hvidløg

Et lille stykke revet ingefær

2 spsk honing eller sirup

I al sin enkelthed går det ud på at blande ingredienserne til marinaden og lægge kyllingen heri.

Efter en halv time er den klar til at blive stegt. Jeg brunede lige lårene lidt på panden først, men det var faktisk ikke nødvendigt.

Herefter kom de i en lille bradepande sammen med marinaden og blev sat i ovnen ved 180 grader i en halv times tid. Så var de lige til at spise.

Ris eller en god salat passer fint til.

 

Skriv et svar