Efter al den ret fede julemad, hvor hovedvægten mest er lagt på gris, er det helt forfriskende at få sådan en tartarbøf her. Og så er det frem for alt nemt. Den gør sig rigtig godt med at stykke ristet rugbrød.
Ingredienser:
200 g hakket oksekød – uden spor fedt
2 tsk dijonsennep
1 finthakket syltet agurk
1 finthakket skalotteløg (hvis løgene er små, så brug 2)
Salt og friskkværnet peber
et nip chilipulver
2 rå æggeblommer
lidt revet peberrod
ristet rugbrød
Bland oksekød med løg, sennep, syltet agurk, salt, peber og chili. Form det til runde bøffer og server med rå æggeblomme, et drys revet peberrod og ristet rudbrød. Så bliver det ikke nemmere.