Saltede cashewnødder

Mange andre laver saltede mandler selv, men vi er ikke så vilde med mandler, så jeg lavede cashewnødder i stedet for. Metoden er nøjagtig den samme som til saltede mandler.

Ingredienser:

250 g cashewnødder (naturel)

4 spsk salt

2½ dl vand

Bring vandet i kog. Opløs saltet i vandet og hæld nødderne i.

Lad dem trække i 20 min.

Hæld vandet fra og tør nødderne let i et rent viskestykke. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i ovnen ved 150 grader i 20 min. Lad dem køle af og så er de klar.

 

 

 

Skriv et svar