Citrussalat med agurk og feta

Jeg manglede et friskt indslag til en middag, og så blev jeg inspireret af denne citrussalat, som jeg fandt på DR.dk. Det var vist Anne Hjernøe, der havde lavet den. Jeg ændrede den dog en lille smule til at passe lidt bedre til vores smagsløg.

Ingredienser:

3 appelsiner

2 pink grapefrugt

½ agurk

100 g feta

en håndfuld ristede pinjekerner

Citrusfrugterne skrælles og fileterne skæres ud. Der skal slet ikke være noget skind eller hinder på. Agurken halveres på langs, kernerne skrabes ud og den skæres i skiver.

Det hele arrangeres på et fad eller en tallerken.

Fetaen smuldres over og til sidst drysses med ristede pinjekerner.

 

 

Skriv et svar