Rævesild

Jeg mangler stadig at skrive om den sidste af min mors sildeopskrifter. Nu har det lige været jul, og så var der en kærkommen anledning til at lave den. Jeg ved ikke, hvor navnet kommer fra, for der er bestemt ikke nogen som helst ræv i.

Ingredienser:

1 glas gode faste hvide marinerede sild

Marinade:

3/4 dl olivenolie

2 spsk dijonsennep

1/4 dl hvidvinseddike

2 spsk sukker

lidt salt og peber

1 – 2 bundter frisk dild

1 – 2 hakkede løg

evt. lage fra sildene

Løgringe til pynt

Hak løg og dild fint.

Rør de øvrige ting til marinaden sammen (dog ikke sildelagen).

Skær sildene i portionsstykker. Læg lidt marinade, løg og dild i bunden af et stort glas og læg et lag sildestykker ovenpå.

Læg mere marinade, løg og dild, herefter sild, og fortsæt, indtil alt er brugt.

Fyld nu glasset op med lage fra glasset med de marinerede sild. Skru låg på, og ryst glasset en smule, så lagen fordeler sig rundt om sildene.

Lad sildene trække i et par dage og pynt med løgringe ved servering.

 

Skriv et svar