Salat med jordbær, ærter og tomater

En dejlig let og frisk salat. Jeg lavede den fejl at servere den til fransk gryderet, og jordbær og brun sovs går ligesom ikke så godt sammen. Men alene smagte salaten dejligt. Næste gang, vi skal have den, skal det være uden sovs! Måske til grillmad.

Ingredienser:

En bakke jordbær

10 – 12 små cherry- eller blommetomater – mine havde forskellige farver

150 g frosne ærter

1 kugle mozzarella

 balsamicodressing

Jordbærrene og tomaterne skylles og skæres i skiver, ærterne tøs op, og alt lægges i et fladt fad, så man kan se alle farverne. Mozzarellaen rives i stykker og fordeles over.

Stænk til sidst lidt balsamicodressing over. Jeg brugte denne her, som jeg har købt hos Parmashop.

Opskriften er inspireret af emmamartiny.dk

 

Skriv et svar