Gammeldags oksesteg i slowcooker

Jeg havde et stykke tykkam i fryseren, så jeg bestemte mig for at lave gammeldags oksesteg. Når man har en slowcooker til rådighed, kan man bare putte det hele deri, og så skal man bare koge nogle kartofler og lave sovs, når man skal spise. Desuden bliver kødet altså mere saftigt, når det får så nænsom varme i så lang tid, i forhold til en almindelig grydestegning.

Ingredienser:

1 kg oksetykkam

salt og peber

1 stængel bladselleri

1 porre

1 pastinak

1 løg

1 gulerod

1/4 l oksebouillon

1 dl rødvin

Jævning til sovsen

Tilbehør kan være kartofler og ærter med løg og bacontern

Sæt evt. en snor om kødet for at holde sammen på det og krydr med salt og peber.

Brun kødet på alle sider.

Skær grønsagerne i stykke og kom dem i slowcookeren.

Læg kødet ovenpå og hæld rødvin og bouillon i.

Læg låg på og tænd slowcookeren på lav. Efter 7-8 timer er kødet så mørt, at man ikke behøver kniv for at spise det. Hæld væden fra og lav sovs af den. Så enkelt er det.

 

 

 

Skriv et svar