Rødvinssauce

Hvis man lige har en flaske rødvin for meget (kan man have det?), så er denne sauce lige sagen. den tager lidt tid at lave, men er umagen værd.

Ingredienser:

1 flaske rødvin

2 dl portvin

1 porretop

2 fed hvidløg

50 g bacontern

2 dl oksefond

75 g smør

lidt sukker, salt og peber til tilsmagningen

Start med at hælde rødvin (ja hele flasken) op i en gryde sammen med portvin, porretop, hvidløg og bacon.

Lad det nu koge ind, indtil der er ca 3 dl tilbage. Det skal ikke bulderkoge, men alligevel have så meget varme, at en hel del af væsken fordamper.

Sæt en gryde over med 2 dl oksefond

og si den indkogte vin ned heri. Kog det lidt mere ind – ca. til der er 4 dl tilbage og pisk smørret, der er skåret ud i tern, i. Så skulle saucen gerne blive lidt tykkere. Smag herefter til med lidt sukker, salt og peber.

Jeg glemte desværre at tage et billede, før sauceskålen blev lidt “snasket”, men saucen var god.

 

 

Skriv et svar