Her har vi en ret, som tilgodeser min kærlighed til både mexicanske tørrede chilier og smeltet ost. Retten bliver spicy, men har kun en behagelig varme i smagen. Man er ikke ødelagt i munden længe efter, man har spist den. What’s not to like.
Ingredienser:
500 g svinekød i tern
Salt og peber
Olie til stegning
Nogle blandede tørrede chili. Jeg brugte:
3 kashmiri
1 ancho, og
1 cascabel
2 fed hvidløg
1 rødløg
1 rød peberfrugt
1 tsk timian
1 tsk oregano
1 dl bouillon
1 dåse tomatpure
En god portion smeltet cheddar og tortilla-chips til servering
De tørrede chilier er meget tørre,
så de skal lige en tur i varmt vand i en halv times tid. Fjern stilkene inden, så vandet kan trænge ind i chilierne og bløde dem op. Når de er udblødt, tages kernerne ud, og de kommes i en foodprocessor eller en anden form for hakke-apparat sammen med hvidløg, løg, peberfrugt i mindre stykker, timian og oregano. Herefter hakkes det til en blød og jævn masse.
Kødet krydres med salt og peber og brunes i en gryde. Chilipastaen tilsættes sammen med bouillon og tomatpure. Retten skal simre i en times tid under låg.
Serveres i dybe tallerkener sammen med tortilla-chips og en god klat smeltet ost ovenpå.