Spicy kanin

Jeg har sagt før, at vi godt kan lide kanin, men hvis man ikke kan lide tanken om at spise kanin, kan denne ret også udmærket laves med kylling.

Ingredienser:

1 kanin (eller hvis man foretrækker det – en kylling)

75 g bacontern

150 g små kartofler med skræl

1 dåse cherrytomater

1 jalapeno chili (man kan tage kernerne ud, hvis man er bange for styrken)

1 stilk blegselleri

4 – 5 champignons

1 rød peberfrugt

2 forårsløg eller 1 porre

2 fed hvidløg

1 dl hvidvin

Olie til bruning

salt og peber

Start med sætte kartoflerne over at koge, til de er lige netop møre. Det tager omkring 15 min, hvis de er små.

Parter kaninen i 5 – 6 stykker, alt efter størrelsen.

Kaninstykkerne krydres med salt og peber og brunes i olie i en gryde.

Herefter tages de op og baconen svitses, hvorefter blegselleri, peberfrugt, forårsløg/porre, chili, hvidløg og champignons – alt skåret i tern eller skiver – svitses med. Tilsæt hvidvinen og lad det hele koge et minut.

Hæld i mellemtiden vandet fra de kogte kartofler og giv dem et lille tryk, så skrællen sprækker. Så kan de nemlig rigtig  suge smagen til sig.

Herefter lægges kaninstykkerne og kartoflerne oven på grønsagerne i gryden, og tomaterne (og saften fra dåsen) hældes over.

Der lægges låg på, og gryden sættes i ovnen i minimum 3 timer ved 120 grader – hvis man har travlt, kan man sætte temperaturen op til 180 grader og tiden ned til en time, men jo langsommere retten koger, jo mere mørt bliver kødet, og jo mere fordeler smagen sig.

Server retten med et godt stykke brød, f.eks. den bedste baguette

Skriv et svar