Fyldt kalkunbryst

Kalkun er meget magert kød, så jeg putter noget bacon på, og så lader jeg det stege sammen med grønsagerne for forhåbentlig at bevare en lille smule saftighed i kødet.

Ingredienser:

500 g kalkunbryst – helst et reelt aflangt stykke

3 – 4 soltørrede tomater i olie

3 kviste basilikum

4 – 5 skiver bacon

Grønsager nok til at dække bunden af et ovnfast fad

F.eks. kartofler, løg, gulerødder, peberfrugt – hvad man lige har

Et par kviste timian

lidt olie

salt og peber

 

Alle grønsagerne renses og skæres i skiver eller tern alt efter temperament. Lægges i et ovnfast fad, drysses med salt og peber og dryppes med olie.

Der skæres en ridse i kalkunbrystet og det foldes ud, så man får et fladt stykke. Drys med salt og peber og læg hakkede tomater og basilikum på.

Fold kødet sammen og læg det med sammenføjningen nedad midt i fadet. Fordel baconskiver ovenpå..

Hæld en smule vand i bunden af fadet og sæt det i en 160 grader varm oven i en times tid, indtil grønsagerne er møre. Skru evt. lidt op for varmen det sidste kvarter, så baconen får lidt farve.

Skær kødet ud og server det med grønsagerne i fadet.

 

 

 

Skriv et svar