Ikke ligefrem slankemad, men hvis man skal skeje lidt ud en gang imellem, er her en ide. Det er ikke raketvidenskab, men det smager rigtig godt som en lille forret – eller måske som en snack, hvis man laver portionerne i hapse-størrelse.
Ingredienser:
1 bakke kantareller
1 lille skalotteløg
smør til stegning
½ dl hvidvin
1 dl fløde
hakket persille
salt og peber
Start med at børste kantarellerne fri for jord med en lille børste. Skær dem så lidt i stykker. Hak skalotteløget fint.
Varm smørret op på en pande og steg løgene i et par minutter. Kom kantarellerne på og steg dem med. Drys med salt og peber. Hæld hvidvin ved og lad den koge næsten væk.
Tilsæt fløden og rør det godt sammen.
Lad det koge lidt i et par minutter. Når saucen begynder at tykne, kommes hakket persille i.
Serveres på et stykke ristet brød – f.eks. dette her.