Ka’ det paneres? Ja, selvfølgelig, men måske ikke i helt gængs forstand. Jeg lod ægget blive i køleskabet og nøjedes med raspen. Det var en fjollet ide, jeg fik, men det gav altså kartoflerne et spændende sprødhed.
Jeg brugte:
Bagekartofler
En smule olie
Salt
Rasp
Smør
Parmesan
Det er lidt svært at angive mængder, for det afhænger af, hvor mange kartofler, man bruger.
Men altså:
Kartoflerne skrælles og skæres i ca. ½ cm tykke skiver. Dryp lidt olie i bunden af et ildfast fad. Kartoffelskiverne vendes enkeltvis i rasp og stilles så lodret som muligt i fadet, der skal passe i størrelsen, så de bliver stående. Drys med lidt salt.
Læg en pæn portion smørklatter ovenpå
og sæt fadet i ovnen ved 180 i ca. 50 min.
Tag fadet ud og drys revet parmesan over
og sæt det så tilbage i ovnen i 10 – 15 min, indtil osten er blevet gylden og kartoflerne møre.