Godt fra køkken og omegn
Der er mange måder at lave spareribs på. For det meste griller vi dem low and slow, men når regnen står ned i stænger har man måske ikke lige grillen i tankerne, så vi kiggede over til Kina, hvor de også er glade for spareribs, og fandt en ovn-version, som ikke krævede regntøj.
Nu, hvor jeg er godt i gang med mine salte og tørre-eksperimenter, så skal jeg da også lave guanciale, som er saltet, tørret kæbesnitte, og som i Italien er det helt rigtige til en portion Spaghetti Carbonara. Jeg må sige, efter at have smagt det, er jeg tilbøjelig til at give italienerne ret. Det er en ret fed sag, men der skal ikke bruges ret meget.
I øjeblikket er der gået saltning og tørring i den. Jeg laver forsøg med saltning, tørring og modning af forskellige slags kød. Det er et arbejde, som kræver tålmodighed, for man er nødt til at vente på, at kødet tørrer. Det er ikke en proces, der sådan lige kan speedes op. Denne gang er det gået ud over et sagesløst stykke roastbeef, som er blevet lavet om til en smagfuld italiensk bresaola.
Nu har jeg igen fundet et tv-program med en fyr, der har mit drømmejob. Han hedder Gino D’Acampo og rejser rundt i Italien, smager på god mad og laver også selv mad undervejs. Jeg er faldet for hans Nutella-cheesecake, som er en utrolig syndig sag. – Men man kan jo nøjes med et lille stykke, eller…….
Paté er altid godt i madpakken eller som en forret. Også her ville jeg prøve at bruge oksekød. Jeg blandede det dog med en smule svinekød, for at det ikke skulle blive for voldsomt. Eksperimentet lykkedes, men jeg har af min bedste kritiker fået at vide, at næste gang må jeg gerne hakke nødderne lidt finere.
Jeg har før bagt toastbrød, men da jeg ikke havde en rigtig toastbrøds-form fik det ikke den rigtige facon. Nu har jeg (selvfølgelig) fået udstyret i orden, så her kommer toastbrød med toastbrøds-facon.