Nu skal vi til noget, der er helt langt ude, men smager godt. Et stakkels stykke kød, der er både saltet, røget og så kogt til sidst. Det tager også en uges tid, men det gør ikke noget, når man har det sjovt. Og det meste af tiden passer der det jo sig selv.
marianne
Rillettes af svinekød
Så er vi igen havnet i den fede franske afdeling. Dette er sådan set en fransk udgave af sylte, men uden den sky, som får i hvert fald mig til ikke rigtig at bryde mig om sylte. Denne udgave derimod, glider fint ned. Og så er den smørbar. Vi plejer altid at købe det, når vi er i Frankrig, men det er første gang, jeg laver det selv.
Saltede citroner
Jeg indrømmer gerne, at jeg med glæde ser madlavningsprogrammer i TV. Vel at mærke programmer med seriøs madlavning. Mange gange har jeg set nogen bruge saltede citroner for at give ekstra smag til en gryderet. Jeg har fundet ud af, at det er uhyre enkelt selv at lave disse saltede citroner. Det, der kræves mest af, er tålmodighed.
Peberrodsdip
Jeg havde købt et pænt stort stykke peberrod, så nu skulle det jo bruges til noget. Der er bare det ved det, at peberrod er meget drøjt i brugen, så der er til mange dage. Der kommer nok flere ideer hen ad vejen. Jeg startede med denne dip, som faktisk kan gøre det ud for en sovs, f.eks. til kød eller grønsager.
Okse-stegeben
Når man nu har en halv ko i fryseren, og man har fået alle benene med og ikke længere har hund, så må man prøve at anvende dem til noget. Man kan koge fond på dem, men der er trods alt grænser for, hvor meget fond, man har brug for. Oksekødsuppe er også godt, men lidt afveksling skader ikke, så hvorfor ikke prøve at lave dem til stegeben?
Braiseret kinesisk “pork belly”
Årsagen til, at jeg kalder det pork belly, er, at “svinemave” lyder forkert. I virkeligheden er det en ribbensteg, skåret i tern og braiseret i vin og soya.
Kineserne er vilde med at bruge bryststykket fra svin. Og de er rigtig gode til det. Næste gang skal jeg prøve at lave et helt stykke med sprød svær på kinesisk.